Rødgrød hører til de retter, som næsten alle danskere har en mening om. Den skal være rød, blank og lidt syrlig, og den skal serveres kold med fløde eller mælk ved siden af. Når bærrene er i sæson, er der ingen grund til at gøre det svært. Du skal bruge modne bær, en gryde, lidt tålmodighed og en god ske til at røre med.
Klassisk rødgrød laves af flere slags bær sammen, for eksempel jordbær, hindbær og ribs. Blandingen giver både sødme og syrlighed, og hvert bær bidrager med sin egen farve. Brug det, du har i haven eller kan købe friskt på markedet, og sorter de bær fra, der er bløde eller har pletter. Skyl dem forsigtigt og lad dem dryppe af, inden de kommer i gryden.
Jævning og smag
Bærrene koges sammen med sukker, indtil de falder let fra hinanden, og saften bliver kraftig i smagen. Derefter jævnes den med kartoffelmel, som røres ud i lidt koldt vand, inden det hældes i under omrøring. Det er en fordel at smage undervejs og justere sødmen, så den passer til bærrenes egen syrlighed. Har du en opskrift, du har tillid til, så hold dig til den, første gang du prøver. Rør forsigtigt, så bærrene ikke går helt i stykker, medmindre du vil have en helt glat grød.
Rødgrøden skal køle af, før den kommer på bordet. Hæld den i en skål eller i portionsglas, og dæk den til, så der ikke danner sig hinde. Sæt den derefter i køleskabet, og server den kold med kold fløde, mælk eller en skefuld vaniljeis. Nogle strør mandelflager over, andre kommer et par friske bær på toppen. Rester skal stå koldt og spises hurtigt.
Om vinteren kan du bruge frosne bær, hvis du har lagt dem i fryseren, mens de var friske. Det giver en rødgrød, der smager af sommer på en mørk dag. Lugter grøden forkert, eller smager den af noget, den ikke skal, så hæld den ud. Og ja, rød grød med fløde er stadig noget af det sværeste, udlændinge kan få at sige på dansk.
