Når dagene bliver kortere, er risengrød en god idé. Den er blød, varm og mættende, og den kræver ikke andet end ris, mælk og tid til at stå og røre. Mange forbinder den med jul, men den fortjener at komme på bordet langt oftere. En gryde risengrød kan gøre en helt almindelig aften til noget særligt, og den er lige så god til børn som til voksne.
Grundprincippet er enkelt. Risene får lov at koge sagte i mælk under jævn omrøring, til de er bløde, og grøden er tyk og blank. Brug en tykbundet gryde, så den ikke brænder på, og hold øje med den hele vejen. Smag til med en smule salt, og lad grøden trække en stund under låg, før den bringes på bordet. Følg gerne din egen families opskrift, hvis du har en. Røren er en del af oplevelsen, og børn kan gerne få lov at overtage skeen en stund.
Tilbehør og traditioner
Ved siden af serveres smør, kanel og sukker, og nogle vil også have en klat syltetøj eller kompot af bær i midten. Hvis du har kogt hyben eller frosne bær fra sommerens forråd, passer de helt perfekt. Til jul lægges en hel mandel i grøden, og den, der finder den, får en lille gave. Det er en hyggelig leg, som børnene elsker, og som gør risengrøden til en begivenhed.
Der bliver ofte grød til overs, og den kan bruges igen. Lad resten køle af, og sæt den derefter koldt i en tæt beholder. Den kan blandes med piskefløde, vanilje og hakkede mandler og blive til en kold dessert, som mange kender fra julebordet. Server den med kirsebærsauce fra glasset eller fra fryseren, og lad børnene hjælpe med at pynte. Drys gerne lidt kanel over, og sæt en skål med hakkede mandler frem til dem, der har lyst.
Husk at opbevare resterne køligt, og spis dem hurtigt. Lugter grøden forkert, eller har den skiftet konsistens på en underlig måde, skal den kasseres. Er du i tvivl, så lad være med at tage chancen. Lav hellere en gryde, der bliver spist, end en, der bliver stående. En gryde, der er lavet med omtanke, giver glæde uden nogen bekymring bagefter.
