Et hjemmebagt rugbrød er noget helt andet end det, man køber, og det behøver ikke være svært. Du skal bruge rugmel, vand, salt og en surdej, der har fået lov at leve i køkkenet. Det meste af arbejdet er venten, og selve dejen er mere rørt end æltet. Bagning af rugbrød passer godt til en dag, hvor du alligevel er hjemme.
Surdejen er brødets hjerte. Den skal fodres med mel og vand, holdes ren og opbevares efter en vejledning, du har tillid til. Bruger du en surdej fra en ven, så spørg, hvordan den passes. Lugter den forkert, eller viser den skimmel, må du kassere den og starte forfra med en ny. Det sker for de fleste, og det er ikke en fiasko.
Dej, form og tålmodighed
Dejen er tæt og klistret, og det er helt normalt. Rør den sammen med solsikkekerner, hørfrø eller hele rugkerner, hvis du vil have et mere fyldigt brød, og hæld den i en form, du har smurt eller foret. Sørg for, at dejen får den ro, den skal have, inden den bages, og følg din opskrift nøje, hvad angår ovnen. Brødet skal ud af formen, når det er færdigt, og hvile på en rist.
Det bedste råd er at vente med at skære i det. Rugbrød skal være helt køligt og gerne hvile et stykke tid, før det skæres, ellers bliver krummen klæbrig. Når det er klart, skærer du skiverne tynde eller tykke, som du selv vil have dem. Nogle kan lide dem med smør og pålæg, andre med en skive ost og lidt sennep. Prøv dig frem, og skriv ned, hvad du kan lide bedst.
Et brød holder sig bedst i en brødkasse eller pakket ind i en ren klud. Skær resten i skiver og læg dem i fryseren, så du altid har noget ved hånden. Skimmel på et brød er et tegn på, at det skal kasseres, også selv om kun en lille plet er synlig. Rene hænder, et rent skærebræt og en ren brødkasse gør størst forskel for, hvor længe brødet holder.
